Robust som vestkysten
Fra det stille Vadehav i syd til de brusende bølger i nord. Stejle skrænter og bløde sandklitter. Stilhed og storm. Den danske vestkyst er helt sin egen - og dét er danske Orloff Watches en hyldest til.
Som fotograf har manden bag Orloff Watches, Mads Orloff, altid været stærkt fascineret af den vilde vestkyst.
På den ene side føles det nemlig som om, at tiden står stille længst mod vest. Her skal man ikke forholde sig til andet end de uendelige horisonter.
På den anden side står tiden aldrig stille på den danske vestkyst. Kysten bliver nemlig konstant formet af tiden og naturens utrolige kræfter. Men Vestkysten er robust, og det samme er urene fra Orloff Watches. Kombinationen af ridsefrit safirglas, schweizisk urværk og rustfrit kirurgisk stål sikrer et hårdført og holdbart ur, du kan bære på håndleddet de næste mange år.
Serierne Ocean, Dunes og Forest indkapsler alt det, der kendetegner Vestkysten. Fra bølgerne på bagkassen, der symboliserer det skummende Vesterhav, over de vindblæste klitter til de dybe, grønne skove, som grænser op til den mere end 500 kilometer lange kyststrækning.
Hjælp os med at fjerne plastik fra havet
Vestkysten er intet uden Vesterhavet, og derfor føler vi et ansvar for at passe på ikke kun Vesterhavet, men verdenshavene generelt. Af den grund arbejder vi sammen med danske ReSea, og det betyder, at for hver gang der bliver købt et ur, fjerner vi 10 plastikflasker fra havet svarende til urets vægt.
Derudover har vi brugt meget tid og mange ressourcer på at udvælge miljøvenlige materialer til emballagen af urene. Emballagen har fået det anerkendte FSC-certifikat (Forest Stewardship Council), hvilket betyder, at emballagen er produceret med omtanke for natur, dyr og mennesker i skove. Eksempelvis har vi erstattet den klassiske uræske, der typisk produceres i plastik, med en uræske lavet af genbrugspap.
10 fjernede plastikflasker og miljøvenlig emballage alene løser naturligvis ikke den store plastikproblematik, vi står overfor i dag. Men det er et lille og vigtigt skridt i retningen mod et plastfrit hav, og vi håber, at du har lyst til at tage det skridt sammen med os.